Lægen Nicoline taler til eleverne fra scenen.
Nyhed

Foredrag med DrugRebels

I fredags var vores 1.g’ere til foredrag med organisationen DrugRebels.

DrugRebels har en klar vision om at klæde unge på til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Organisationen oplyser unge om rusmidler og ønsker at gøre flere i stand til at vælge stofferne fra.

Det var uden løftede pegefingre, men med fakta og erfaring, at DrugRebels-teamet indtog scenen i idrætshallen og fik 1.g’ernes opmærksomhed.

Eksmisbrugeren Julius står på scenen og taler. På storskærmen bag ham står der 'Drug Rebels' med gul skrift.


Først på scenen var Julius, som er tidligere misbruger. Julius fortalte blandt andet sin egen misbrugshistorie, som startede, da han var kun 13 år gammel.

Lægen Nicoline står på scenen og taler. På storskærmen bag hende er der et billede af en hjerne og nogle af de ting, den kan blive fristet af.


På scenen kom også Nicoline, som er læge på neurologisk afdeling på Rigshospitalet. Nicoline fortalte om afhængighed, og hvordan rusmidler påvirker kroppen.

Vores 1.g’ere blev desuden klogere på, hvordan man kan håndtere situationer med venner, der får det dårligt af stoffer eller udvikler et decideret misbrug.

Der blev også vist film og diskuteret i plenum.

Vi takker for et levende, informativt og vigtigt foredrag formidlet i øjenhøjde!