En masse piger i en gummibåd
Nyhed

Aktiv studietur til Tyrkiet

Så er 2.i kommet hjem fra sin studietur til Side i Tyrkiet.

Klassen var af sted i fagene biologi og idræt og har deltaget i et væld af aktiviteter i løbet af ugen.

Elever spiller beachvolley
Pige laver hovedspring i poolen.

Eleverne har både spillet ultimate og beachvolley, svømmet og leget ”levende Stratego”. Turens absolutte adrenalinsus var en 15 km lang riverrafting. 

Elever laver riverrafting.

Det blev også til lidt biologi, hvor klassen løb 400 m løb med efterfølgende blodlaktatmåling, så de kunne eftervise den teori, som de brugte i deres SRO. 

Eleverne spiller frisbee i solen.

Den sportslige kulmination var et aquathlon, som bestod af 2,1 km løb, 500 m svømning og 2,1 km løb, hvilket fik konkurrencegenet frem i de fleste, så der var mange flotte tider.

Klassen var også på udflugt til Dim Cave, en drypstensgrotte, og det var en flot og anderledes oplevelse. 

Den sidste dag besøgte eleverne den største moske i Manavgat og den antikke by i Side.