Styrk dine sproglige og kulturelle kompetencer med en sproglig studieretning
Af informationsmedarbejder og fotograf Maria Bech
Det er blevet september. Borupgaard Gymnasium er omringet af træer i changerende efterårsfarver, som trætte efter sæsonens flor stilfærdigt siger farvel for nu. I et af gymnasiets mødelokaler har jeg linet op til et interview med Oliver og Katja med varm kakao og en skål blandet chokolade. For jeg er nysgerrig på, hvad de to 18-årige elever har at sige om deres sproglige studieretninger nu, hvor de går i 3.g.
Vælg imellem tre sproglige studieretninger
Der er tre sproglige studieretninger at vælge imellem på Borupgaard Gymnasium:
- Sprog 1: Her har du engelsk på A-niveau plus to af fagene fransk, kinesisk, spansk og tysk, det ene på A-niveau og det andet på A eller B-niveau. Det tredje fag kan også være latin på C-niveau.
- Sprog 2: Her har du engelsk på A-niveau, fransk eller tysk på A-niveau og samfundsfag på B-niveau
- Sprog 3: Her har du de klassiske sprogfag latin og græsk på A-niveau
Tre sprog på A-niveau
Oliver, som har valgt studieretningen Sprog 1 med engelsk på A-niveau, begynderspansk på A-niveau og begynderfransk på A-niveau, fortæller om sit valg af studieretning:
“Jeg var generelt interesseret i det sproglige og humanistiske, så da jeg hørte om studieretningen til studieretningspræsentationen, besluttede jeg mig for at vælge den.”
To sprog på A-niveau og samfundsfag på B-niveau
Katja har valgt en anden studieretning end Oliver, men de har undervisning i engelsk på A-niveau sammen. Katja går på studieretningen Sprog 2, hvor hun har engelsk på A-niveau, fortsættertysk på A-niveau og samfundsfag på B-niveau. Katja forklarer:
“Naturvidenskab er ikke lige mig. Til gengæld har jeg altid syntes godt om tysk og har ret nemt ved at lære det. Og så kunne jeg godt lide, at min studieretning har en “hale” med samfundsfag på B-niveau, så jeg også lærer noget om mennesket i samfundet.”
Oliver og Katja om deres valg
Oliver har valgt at tage sine tre sprogfag på A-niveau, hvor han har fagene i alle tre gymnasieår.
“Jeg ville gerne på en sproglig studieretning, og det var dét, der tiltalte mig mest,” fortæller Oliver og fortsætter:
“I folkeskolen var jeg ikke så glad for tysk og ville derfor gerne prøve noget nyt, så kombinationen af engelsk, fransk og spansk var ideel for mig.”
Katja har også valgt at tage sine sproglige fag på A-niveau, men i kombination med samfundsfag. Om det siger hun:
“Jeg var i tvivl om, hvilken studieretning jeg skulle vælge, men jeg vidste, at jeg gerne ville have samfundsfag integreret. I min studieretning er der alle de fag, jeg godt kan lide, så det er perfekt!”
Undervisning og lektier
Oliver og Katja har cirka tre moduler à halvanden times varighed i hvert sprogfag om ugen. De to elever fortæller, at de bruger en til halvanden time ugentligt på lektier – når der er skriftlige afleveringer cirka fem timer. Der er i gennemsnit en skriftlig aflevering i engelsk om måneden og det samme i tysk og spansk. Katja forklarer:
“Der er ikke specielt meget forberedelse. Det er overskueligt. Maks tre siders tekst i engelsk. Biologi kræver for eksempel mere forberedelse for mig, fordi det ikke er dér, min primære styrke ligger.”
Emneinddelt engelskundervisning
Undervisningen i engelsk er emneinddelt:
“Vi er i gang med USA efter 2. Verdenskrig, hvor vi har et tværfagligt forløb med historie om Den Kolde Krig. Vi har også haft Indien som arbejdstema med hinduismen og delingen af Indien og Pakistan,” forklarer Oliver.
Katja supplerer:
“Ja, og så har vi debatteret kendiskulturen i USA og det amerikanske valg i 2020. Generelt er det engelsksprogede lande, vi arbejder med.”
Engelsk på A-niveau minder meget om tekstanalyse i dansk, hvor det kræver et dybere arbejde med tekster og problemstillinger og et bedre kendskab til stilistik, grammatik og ordforråd end i engelsk på B-niveau. Oliver siger:
“Undervisningen i engelsk minder meget om danskundervisningen, specielt i 3.g, hvor vi analyserer tekster på engelsk og diskuterer både stil, sprogbrug, tema og kontekst.”
Katja tilføjer:
“Vi læser både fiktion og fakta og analyserer tekster. Vi har blandt andet læst den fiktionelle tekst ‘How to Tell a True War Story’ af amerikanske Tim O’Brien. Af faktatekster har vi for eksempel læst taler af Malcolm X og den amerikanske senator Joseph McCarthy. Vi ser også dokumentarfilm om eksempelvis Vietnamkrigen og fiktionsfilm som ‘The Road’, der er et postapokalyptisk sci-fi-drama.”
Oliver og Katja arbejder i det hele taget med kulturelle emner og samfundsproblematikker i blandt andet USA og England. I engelskundervisningen diskuterer de, hvordan samfundsproblematikker afspejles i film og litteratur, og de behandler emner som racisme og sortes rettigheder i USA.
Studieture som en del af undervisningen
De to 3.g’ere skulle have været på studietur med engelskholdet til Liverpool, men turen blev aflyst pga. corona. Til gengæld kom de på en social og faglig tur til Berlin her i 3.g.
Katja skulle desuden have været på udveksling i Tyskland, hvor hun skulle have gået på et tysk gymnasium og boet hos en tysk familie, men det var heller ikke muligt. Det er imidlertid studieture, vi under normale omstændigheder gennemfører som en vigtig del af undervisningen på vores sproglige studieretninger.
Få sproglige og kulturelle kompetencer
Da jeg spørger de to unge mennesker, hvad det er, engelsk på A-niveau kan, svarer Katja:
“Engelsk på A-niveau giver dig muligheder fremover med globaliseringen. Virksomheder vil gerne have, at man kan engelsk på højt niveau. Engelsk på A-niveau giver dig også mulighed for at forstå engelsksprogede kulturer, så du kan klare dig både sprogligt og kulturelt, når du rejser. Og så bidrager temaerne i engelskundervisningen til vores sproglige dannelse. Det er i øvrigt noget af det fede ved STX – at uddannelsen er almendannende, og man har en bred palet af fag.”
Hablas español?
Spansk er det næstmest talte sprog i verden. Måske kan du ikke et eneste ord på spansk nu, men det behøver du heller ikke at kunne, når du vælger en sproglig studieretning med spansk. Spansk er et begyndersprog, og der er derfor ingen krav om, at du skal kunne spansk, når du starter i 1.g. Man lægger ud med at læse enkle tekster, opbygge et ordforråd og lave lette kommunikationsøvelser. Oliver fortæller:
“Vi ser mange videoer fra YouTube og Netflix, blandt andet den spanske serie ‘Papirhuset’ og forskellige spansksprogede spillefilm. Da jeg begyndte at lære spansk, skulle jeg lige lære det mest basale. Udtalen var det sværeste i grundforløbet i 1.g, men jeg er kommet godt efter det!”
Oliver tager en tår varm kakao, inden han fortsætter:
“Her i 3.g har vi fokus på det gode sprog i spanskundervisningen. Vi ser mest videoer, men har også læst korte artikler og eventyr som ‘Rødhætte’. Nogle af filmene har været ret specielle med ukonventionelle temaer, blandt andre dramaet ‘Volver’ af filminstruktøren Pedro Almodóvar, som er et eksempel på spansk filmkunst, når den er bedst.”
“Opsummerende kan man sige, at begynderspansk giver dig en god base for at forstå spansk sprog og kultur. Du får et fundament, som du kan bygge videre på,” slutter Oliver.
Est-ce que tu parles français?
Hvis du som Oliver vælger en studieretning med begynderfransk, lærer du fransk helt fra bunden. Du behøver dermed ikke at kunne et eneste ord på fransk, når du begynder på din sproglige studieretning. I undervisningen arbejder du både med det franske sprog og den franske kultur. Oliver forklarer:
“Franskundervisningen er meget varieret. Vi har både haft emner som fransk mad og de tidlige franske kolonier, for eksempel Algeriet. Vi har også set fransksynkroniserede film som animationsfilmen ‘Ratatouille’, og læst filmmanuskripter, hvor vi så filmene i små bidder bagefter for at forstå dem. Jeg har også lavet skriftlige afleveringer om Tunesien og skrevet meningsudtrykkende tekster om corona.”
Al begyndelse er svær, og Oliver synes da også, at fransk var svært i 1.g:
“Ja, det var svært i 1.g. Men i 2.g knækkede jeg koden, og sproget gav mere mening for mig, for eksempel med hensyn til sætningskonstruktionen.”
Sprichst du Deutsch?
Katja havde tysk i folkeskolen og valgte fortsættertysk A i gymnasiet, for at bygge videre på det hun allerede kunne. Om tyskundervisningen på Borupgaard fortæller hun:
“I undervisningen ser vi blandt andet film som det tyske komedie-drama ‘Tschick’ fra 2016. Vi har også læst tekster fra e-bøger og analyseret sangtekster. Af emner har vi blandt andet arbejdet med opdelingen af Øst- og Vestberlin, ungdomskulturen i Tyskland med fokus på gymnasieelevers hverdagsliv og tysk historie med blandt andet Anden Verdenskrig.” Katja tilføjer:
“Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, og det er derfor godt at kunne tysk på arbejdsmarkedet. Jeg synes ikke, at tysk er så svært. Mange tyske sætninger er bygget op ligesom danske. Det tyske sprog er også ret transparent – der er mange ord, som hedder nogenlunde det samme på dansk.”
Flere indfaldsvinkler til fremmede kulturer
Katja fortæller, at sprogundervisningen på Borupgaard Gymnasium har givet hende en forståelse for andre mennesker, sprog og kulturer:
“I Berlin kunne jeg for eksempel mærke, at det var fedt at kunne læse skiltene og forstå, hvad der stod. Jeg overvejer faktisk at tage et sabbatår i Berlin. Det er en fed by!” siger hun.
“Ja, jeg har også fået en bredere forståelse af verden – flere indfaldsvinkler til fremmede lande og kulturer. Det er fedt!” supplerer Oliver og fortsætter:
“Og så har jeg fået en interesse for Frankrig, som jeg gerne vil dyrke noget mere.
De to elevers fremtidsplaner
For Oliver og Katja nærmer studentereksamen sig, og tankerne om fremtiden melder sig:
“Jeg vil gerne arbejde i Frankrig og få brugt sproget. Bagefter vil jeg gerne på universitetet og læse dansk og psykologi,” fortæller en velovervejet Oliver.
“Og jeg vil gerne tage et sabbatår, hvor jeg rejser og oplever verden. Når jeg kommer hjem til Danmark igen, vil jeg gerne læse jura på Københavns Universitet,” siger Katja målrettet.
Tip til dig, der skal vælge studieretning
Da jeg spørger Oliver og Katja, om de har nogle tip til unge, der skal vælge studieretning, svarer Katja:
“Vælg studieretning efter dine interesser og styrker. Man er bedst til det, man brænder for og er nysgerrig på. Det er godt, at man har et tremåneders grundforløb på STX-uddannelsen, hvor man får lov til at snuse til de forskellige fag, inden man lægger sig fast på sin studieretning. Brug grundforløbet til at finde ud af, hvad du er stærk i og synes er sjovt, og vælg så studieretning på basis af det.”
Borupgaard er et rart sted at være
Men man skal jo ikke kun vælge studieretning, når man vil tage en STX-uddannelse. Man skal også vælge, hvilket gymnasium, man vil tage sin studieretning på. Oliver fortæller om sit valg af Borupgaard Gymnasium:
“Jeg havde en god fornemmelse af Borupgaard efter brobygningen og orienteringsaftenen på skolen. Borupgaard Gymnasium er et rart sted at være.”
Katja fortæller om valget af Borupgaard:
“Jeg valgte Borupgaard, fordi jeg havde hørt godt om skolen. Desuden hørte jeg om de forskellige fag og studieretninger til orienteringsaftenen, og syntes at de lød spændende. Jeg følte mig i det hele taget godt tilpas på skolen – og det gør jeg stadig. Her er et godt socialt liv og engagerede lærere, som man kan snakke med, også personligt,” slutter hun.
Vi ønsker Oliver og Katja god vind på deres videre livsrejse.