Astrid og Gustav: “Undervisningen i engelsk giver dig et internationalt udsyn”
Af informationsmedarbejder og fotograf Maria Bech
Vi er i slutningen af maj måned, og studentereksamen nærmer sig for både Astrid og Gustav. De sidste to et halvt år har de læst på studieretningen Samfundsfag A og Engelsk A. Jeg tog en snak med de to 3.g’ere om engelskundervisningen, og hvad det er, den kan i en verden, der stiller stadig større krav til flersprogethed og international indsigt.
Går op i samfundsfag og engelsk
Borupgaard Gymnasium udbyder hvert år alle studieretninger til sine 1.g’ere. Hvorfor valget faldt på studieretningen Samfundsfag A og Engelsk A fortæller Astrid:
“Jeg går både op i samfundsfag og engelsk litteratur og politik, så det var naturligt for mig at vælge det. Min far har også involveret mig i politik gennem min opvækst. Og så er jeg god til engelsk – det var jeg allerede i folkeskolen. Når man er god til noget, så er det også sjovt. Jeg synes også, at det er sjovt at analysere tekster. Det bruger vi meget tid på i undervisningen.”
Gustav fortæller ligeledes, at han er god til engelsk. Men han har også valgt en studieretning med engelsk på A-niveau, fordi engelsk er et vigtigt redskab i vores globaliserede verden.
En engelsk stil om måneden
Astrid og Gustavs engelskundervisning er fleksibel med to-tre moduler om ugen. De bruger begge et kvarters tid på at forberede sig til hvert modul og cirka det samme på lektier. Og så afleverer de i gennemsnit en engelsk stil om måneden. Engelsk stil på A-niveau svarer til dansk stil, bare på engelsk. Gustav forklarer:
“Vi har blandt andet arbejdet med emner som Indien, Shakespeare, Man and Nature og social ulighed. Engelsk på A-niveau er litterært orienteret og kræver et dybere arbejde med tekster og problemstillinger plus et bedre kendskab til stilleje, ordforråd og grammatik end engelsk på B-niveau.”
Gennem gymnasietiden har Astrid og Gustav arbejdet med mange kendte forfattere, blandt andre James Joyce, Hemingway og Carver. De har desuden arbejdet med forskellige problemstillinger, som er afspejlet i litteraturen:
“Vi har for eksempel læst fiktive værker inspireret af kolonitiden, hvor vi analyserer form og indhold. Vi har primært arbejdet med fiktive tekster, men også taler af Biden, Obama og Kennedy,” fortæller Gustav.
Arbejder primært med USA og Storbritannien
I engelsk beskæftiger man sig primært med tekster og emner fra USA og Storbritannien. Men også andre engelsksprogede landes litteratur, kultur og samfundsforhold behandles. Om det siger Astrid:
“Vi har blandt andet arbejdet med indisk kultur og litteratur og emner som fattigdom, kvindeundertrykkelse og undertrykkelse af indere. Vi har også diskuteret australsk kultur og litteratur og irsk kultur og litteratur med fokus på katolicismen. Det er spændende at finde ud af, hvad man kan sige om en kultur på basis af litteraturen,” forklarer hun.
De to elever har også arbejdet med emner af global interesse, herunder valget i USA. Og så har de diskuteret USA som supermagt og Storbritannien som stormagt og de to nationers globale betydning.
Et typisk engelskmodul
Astrid og Gustav er enige om, at engelskundervisningen i gymnasiet er mere selvstændig og dybdegående end i folkeskolen, hvor der primært er fokus på grammatik og udtale. Gustav fortæller:
“Et typisk engelskmodul foregår ved, at vi først læser lektie-teksten højt på skift i klassen. Derefter laver vi tekstanalyse i grupper, inden vi til sidst fremlægger vores arbejde for resten af klassen. Der er meget gruppearbejde, cirka 70 procent af tiden. Jeg elsker gruppearbejde, fordi det giver mig nogle gode kompetencer, når det gælder samarbejde og nye perspektiver på stof. Og så er det rart rent socialt.”
Foruden pensum og forskellige analysemetoder, har eleverne også lært en fremgangsmåde, som de kan bruge til eksamen i engelsk.
Varieret undervisning
Ikke al engelskundervisningen foregår på skolebænken, og det er positivt:
“Vi har været i vores egen biograf, NonniMaxx, flere gange og blandt andet set ‘The Great Gatsby’ og ‘To Kill a Mockingbird’. Det er superfedt med varieret undervisning, og sejt at vi har vores egen biograf på skolen,” siger Astrid.
Det er også muligt at komme på studietur i 2.g med engelsk A og et andet fag, for eksempel til London eller Dublin. Desværre kom Astrid og Gustav ikke afsted pga. pandemien.
Et nyt perspektiv på verden
Da jeg spørger Astrid og Gustav, om engelskundervisningen har givet dem et nyt perspektiv på verden, svarer Gustav:
“Ja, det kommer helt naturligt, at man får en bedre forståelse for fremmede kulturer. Vi lærer en masse ved at arbejde tværfagligt – altså med emner, der går på tværs af for eksempel fagene historie-engelsk og samfundsfag-engelsk. Vi har også skrevet både SRO og SRP i samfundsfag og engelsk,” forklarer Gustav, der i sin SRP stillede skarpt på sociale mediers implikationer for det amerikanske demokrati. SRP er den sidste af de tre store skriftlige opgaver i gymnasiet.
“Jeg er enig med Gustav i, at engelskundervisningen giver dig et internationalt udsyn,” siger Astrid, der skrev SRP om transkønnedes rettigheder i USA, som hun skal op at forsvare til den mundtlige eksamen i SRP.
Tager en masse godt med sig videre
Astrid og Gustav tager en masse godt med sig videre fra engelskundervisningen på Borupgaard Gymnasium. Astrid siger:
“Jeg har fået et bedre talt engelsk og et større ordforråd. Min grammatik er også blevet bedre, og så har jeg fået et bedre kendskab til forfattere, skrivestile og historiske personer som Martin Luther King.”
Gustav supplerer:
“Vi har også studeret Kennedys tale fra 1961 og andre taler “derovrefra” og dermed fået et historisk, personligt, litterært og retorisk indblik i supermagten USA. Det har været virkelig spændende!”
Astrid og Gustav mener ikke, at de har fået nye muligheder med engelskundervisningen, men bedre muligheder. De fortæller begge, at engelsk på A-niveau har bidraget til deres almene dannelse.
Du kan sagtens klare det!
Man behøver ikke at være supergod til engelsk i folkeskolen for at kunne klare en studieretning med engelsk på A-niveau i gymnasiet. Astrid forklarer:
“Du kan sagtens klare det, selv hvis du er lidt under gennemsnitlig god til engelsk i folkeskolen. Eleverne i vores klasse er på forskellige niveauer, men lærerne er gode til at differentiere undervisningen, så vi alle sammen får mest muligt ud af den.”
“Ja, det er rigtigt,” understreger Gustav og fortsætter:
“I folkeskolen blev jeg først god til engelsk i 8.-9. klasse. Jeg blev blandt andet god ved at spille engelsksprogede computerspil og via engelsksprogede medier. Selvom du ikke er god til engelsk, så kan du blive god! Det handler bare om at have en god arbejdsmoral – lærerne er der for dig.”
Snart studenter – og hvad så?
Astrid og Gustav bliver studenter den 22. juni. De har begge to et stort pensum, men de er klar – ikke mindst til at få huen på! I takt med at dimissionen nærmer sig, har de to unge mennesker også gjort sig nogle tanker om tiden efter studentereksamen:
“Jeg vil gerne ud at rejse og måske bosætte mig i England, hvor jeg boede som barn,” fortæller Astrid, der muligvis vil være journalist.
“Og jeg vil nok også gerne være journalist,” siger Gustav grinende. “Der kan jeg nemlig bruge engelsk. Men først vil jeg arbejde et år og så rejse et år.”
Vælg studieretning efter interesser
Både Astrid og Gustav understreger, at det er vigtigt at vælge studieretning efter interesser. For det gør undervisningen sjov. Gustav tilføjer:
“Du kan vælge engelsk på A-niveau, hvis du vil have et globalt udsyn og nye perspektiver – et mere dannet internationalt syn, kan man sige. Det fedeste ved engelskundervisningen er at analysere tekster og lære om andre internationale samfund.”
“Ja, og så er det spændende at læse tekster, specielt fiktion,” supplerer Astrid og slutter:
“Du skal vælge Borupgaard, fordi det er en stor skole med fede faciliteter og et godt socialt liv. Vi har både mange sjove traditioner, gode lærere, grønne udearealer og skønne skovlokaler, så du får masser af muligheder for at få nye venner og et stærkt fagligt fundament.”
Vi ønsker Astrid og Gustav held og lykke i deres videre færden.