Matematik

Introduktion til Matematik A

Matematik i gymnasiet findes på både på A-, B- og C-niveau. Bortset fra nogle sproglige studieretninger er det fra 2017 obligatorisk for alle at have matematik på B-niveau. A-niveauet er enten studieretningsfag eller valgfag. Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning, og faget omfatter en lang række metoder til at behandle modeller og løsning af problemer. Matematik er nyttig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt.