Informatik

Introduktion til Informatik B/C

Informatik er et helt nyt fag, som efter en succesfuld årrække som forsøgsfaget Informationsteknologi, nu er blevet gjort til et permanent i gymnasiet.

I Informatik kan vi arbejde vi med en masse spændende ting, hvor vi både arbejder med den tekniske side - f.eks. kan du

  • Programmere din egen app
  • Programmere robotter f.eks. som førerløse biler
  • Programmere droner
  • Designe 3D-print
  • Arbejde med databaser
  • Arbejde med hjemmesider

Men vi arbejder også med mere ’bløde emner’ som f.eks.

  • Den samfundsmæssige betydning af førerløse biler
  • Sociale mediers betydning for vores adfærd
  • Dronens betydning og konsekvenser
  • Mobiltelefonens historie
  • Design af app
  • Design af hjemmesider

På Borupgaard Gymnasium har vi masser af spændende udstyr til at arbejde med disse ting. Vi har f.eks. droner, robotten Nao, et klassesæt med Legomindstorm-robotter og en 3D printer.

Informatik er et fag hvor der er plads til alle. Lige meget om du har lidt eller meget naturvidenskab i din studieretning kan du være med. Niveauet blive tilpasset til den baggrund du kommer med

Informatik er et valgfag og kan vælges på B og C-niveau.

Informatik kan erstatte et af de obligatoriske naturvidenskabelige fag på b og c-niveau.