Elever opfører Alice i Eventyrland med farvestrålende kostumer på

Dramatik B/C

I dramatik arbejder vi med fantasi, kreativitet, krop og stemme, og spiller, skriver og instruerer teater. Vi tager på små ekskursioner, hvor vi ser og oplever samtidens teater. Faget er både praktisk og teoretisk.

Dramatik i praksis

Du arbejder praktisk med teatrets og skuespillets redskaber og metoder og producerer egne forestillinger. I samspil med de andre elever tager du initiativ, udfolder og udtrykker dig gennem teater. Du arbejder med dit eget nærvær, dine sanser, øver dig i at udtrykke dig nuanceret og bliver mere sikker i den måde, du udtrykker dig på, både i dramatimerne og generelt.

Teoretisk dramatik

Du vil få indsigt i teaterhistorien, og hvordan teatret har spejlet tiden gennem historien, forstå og anvende centrale begreber, der knytter sig til teaterforestillingen og dens virkemidler. Du vil komme til at arbejde med forestillingsanalyse, undersøge scenekunstens kulturelle mening og betydning. Du vil desuden få indblik i scenekunstens metoder og udtryk gennem det europæiske teaters historie.

Dramatik C kan hæves til B-niveau i enten 2.g eller 3.g. På B-niveau arbejdes der videre med skuespillets metoder og teknikker og den grundlæggende teori. På B-niveau er der fokus på fordybelse og udvikling af forestillinger.

Film, artikler og relevante links:

Se filmen om dramaundervisningen 

Ved at klikke på dette link accepterer du cookies og sporing fra den eksterne indholdsleverandør.


Se filmen om vores kunstneriske fag

Ved at klikke på dette link accepterer du cookies og sporing fra den eksterne indholdsleverandør.