BOAG-elever deltager i Topdanmarkevent om solceller

Topdanmarks solcelletag

Torsdag den 18. april fik 170 af skolens fysikelever mulighed for, at være med i en event med Topdanmark og firmaet Drivhuseffekten, som har leveret de 3042 solcellepaneler til Topdanmarks tag.

Topdanmark holder oplæg om solcelleenergi for BOAGs fysikelever

For skolens fysikelever blev eventen skudt i gang i skolens nye musikhus, hvor fysikeleverne hørte et oplæg om tankerne bag Topdanmarks beslutning om at etablere Nordens største solcelleanlæg på netop deres tag.

Herefter fulgte et oplæg om selve opbygningen og styringen af anlægget, samt de mere tekniske aspekter ved et solcelleanlæg.

Efter oplæggene fik alle eleverne mulighed for at komme op på Topdanmarks tag og nyde det imponerende syn af 3042 solcellepaneler. Solcellerne vil kunne levere 750.000 kW-timer, hvilket svarer til hvad 200 almindelige danske husstande bruger på et år.

Eleverne beundrer Topdanmarks nye solcelletag

Eleverne beundrer Topdanmarks nye solcelletag

Næste skridt i eventen bliver, at de seks fysikklasser skal konkurrere om, hvem der kan lave det bedste oplæg til Topdanmarks hjemmeside. Seks opgaver bliver nomineret til konkurrencens to kategorier. Vinderne bliver offentliggjort den 6.maj ved et særligt arrangement hos Topdanmark.

Credits