Stort tillykke til Simon Albrechtsen fra 2y som har vundet 1. plads ved årets danske Biologiolympiade.
Simon skulle sammen med de andre elever i finalen dels besvare teoretiske spørgsmål i biologiske, bioteknologiske og biokemiske emner og dels udføre praktiske forsøg. I laboratoriet skulle eleverne således arbejde med mikrobiologi, samt måle respirationen hos agatudser.
Ved en festlig markering på Steno Museet i Aarhus overrakte institutleder Erik Østergård Jensen diplomer til alle og særlige Bern-diplomer til de fire vindere.
Vi glæder os til at følge Simons videre færd i den internationale konkurrence fra d. 14-17 juli i Bern.